Solskinsteater

Samarbejder

Bornholms Teater etablerer ved hver forestilling et samarbejde med lokale partnere, som er værter for teatrets besøg, og med evt. sponsorer m.fl.

Værten kan være en borgerforening, idrætsforening, boligforening, anden forening, institution, arbejdsplads, m.m. Værtens rolle er dels at hjælpe forestillingen med at få et publikum, og dels at være med til at sætte en ramme omkring forestillingen. Det kan være, at forestillingen indgår i et program, der allerede er planlagt; det kan være der arrangeres fællesspisning, loppemarked eller andet ifm. forestillingen; det kan være at værterne står for salg af is, pølser, m.m. Alt det er værten selv med til at arrangere, idet værten kender sit lokale publikum og de rammer forestillingen skal præsenteres i. Bornholms Teater vil udarbejde et simpelt format, som inviterer værten til at være med til at gøre begivenheden festlig, og til at forankre den lokalt, hvor forestillingen spilles. På den måde giver vi ikke bare publikum noget at tale om, men også nogen at tale med.

Bornholms Teater samarbejder med Bornholmske Borgerforeningers Samvirke om at få Solksinsteater ud på hele øen.

Danish Clown
Til Danish Clown havde vi et gennemgående samarbejde med Bornholms Brand, der købte 10 forestillinger i forbindelse med fejringen af deres 170 års jubilæum i 2025.

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

Derudover samarbejdede vi med:

Folkemødet
Kolding Egnsteater
Teatermuseet i København
Sol over Gudhjem
Tejn Borgerforening
Snogebæk Borgerforening
BO42, Rønne
Pedersker Borgerforening
Cafe Kaas, Rønne.

 

Turneens sidste foretilling i 2025 foregik ved Cafe Kaas på Nørrekås havn i Rønne. Foto: Kim Caspersen