Solskinsteater
Koncept
I årene 2025 til 2028 kaster Bornholms Teater sig ud i et nyt opsøgende teaterprojekt, der skal bringe teater ud til hele Bornholm.
Vi har opbygget et mobilt teater, så vi kan spille forestillinger overalt under åben himmel. Vi vil komme rundt på hele øen og opsøge fællesskaber, eller medvirke til at skabe nye fællesskaber, vi kan spille forestillinger for.
Vi vil opbygge et netværk af sponsorer og værter, der kan være med til at gøre forestillingerne gratis for publikum. Og frem for alt vil vi afmystificere teateroplevelsen og genoplive den oprigtige glæde ved at se teater – og derved nå ud til nye publikumsgrupper, der måske aldrig ville sætte deres ben i et ’rigtigt’ teater som Rønne Theater.
Fotoene nedenfor er fra første sæson af Solskinsteatret i 2025, hvor vi spillede forestillingen 'Danish Clown' 32 gange på forskellige lokaliteter - primært på Bornholm men med et par afstikkere til Ridebanen ved Christiansborg og til Kolding.

Fotos: Kim Caspersen
